Hvad koster det, når du ikke følger dine drømme?
Hvad koster det, når du ikke følger dine drømme?
Kender du det med, at der er noget, du gerne vil, men så er den første tanke:
”Jamen, det kan jeg ikke nu, fordi at det er for dyrt eller børnene er for små endnu…”
”Vi har regninger, som skal betales, så jeg må lige droppe min fridag og knokle på i stedet…”
”Jeg er monster træt af mit arbejde, men jeg skal jo knokle for at få penge til husleje…”
En lille øvelse til dig – prøv det!
Øvelsen går ud på følgende. Du skal fylde dine undskyldninger ind i en denne sætning:
Jeg drømmer om X, men det kan jeg ikke fordi X.
Jeg vil gerne X, men det gør jeg ikke fordi X.
Jeg ved, at det er X, som dræner mig for energi, men jeg gør ikke noget ved det fordi X.
Jeg længes efter X, men det må vente fordi X.
Mine næste spørgsmål til dig er så følgende:
Hvad koster det at lade være?
Hvad koster det dig, at du ikke er glad for dit job?
Hvad koster det dig, at du ikke tager den uddannelse, som du drømmer om?
Hvad koster det dig, at du ikke har en ugentlig fridag, som du gerne vil?
Hvad koster det dig, at du ikke er glad?
Hvad koster det dig, at veje de 10-15 kilo for meget?
Hvad koster det dig, at du ikke har den energi, som du har brug for?
Hvad koster det dig, at du måske mærker stresssymptomer?
Det er så dyrt, når vi ikke går med det, som føles godt for os.
Det er så dyrt, når vi lukker øjnene for det, som føles godt for os og for vores omgivelser. Det er dyrt, når vi venter og tænker, at denne tilstand nok snart går over igen eller at det bliver bedre i morgen. Du ved, efterhånden med din erfaring, at det gør det ikke. Der er ikke noget, som bliver bedre i morgen. Det fikser ikke sig selv. Det forandrer sig først, når du tager nogle andre skridt. Når du handler og tager ansvar.
Det kan være SÅ svært at gøre noget andet, end det, som du plejer. Eller noget andet end det, som samfundet dikterer, at vi skal gøre.
Hvorfor er det så svært for os? Det har jeg nogle bud på.
For det første, så er Danmark gennemsyret af en ”knokleri-kultur”. Vi skal yde, før vi kan nyde. Hårdt arbejde betaler sig, og vi har først rigtig fortjent vores ferie eller vores nye tøj, hvis vi har slået os selv til blods undervejs.
For det andet, så har vores egne pengehistorier meget at sige ind i dette emne også. Hvilke historier har vi koblet op på penge? Er der nok penge? Eller skal der gemmes til dårlige tider? Hvordan tjente vores forældre penge? Havde de det sjovt undervejs? Var det let? Var det nydelsesfuldt? Eller var de aldrig rigtig helt glade? Kunne de lide at gå på arbejde?
For det tredje, så er du din egen værste fjende her. Dine tanker er så eminent gode til at spænde ben for dig. De er så gode til at holde dig fast i nogle gamle overbevisninger eller nogle fastlåste mønstre omkring penges betydning for dig. Du kan spørge dig selv: Må det her med penge godt være let? Må det være rart, at have penge eller forsvinder de lynhurtigt ud af din bankkonto igen?
Skal pengene være hårdttjente, før at de er reelle penge og “gode nok”?
Jeg tror på, at det godt må være nemt.
Men det har jeg ikke altid troet. Jeg er vokset op med knokleri, og med at det hårde arbejde var vejen frem. Det var også den måde, jeg startede ud i mit eget arbejdsliv – med hårdt arbejde. Knoklende. Nu er jeg typen, som elsker mit job, så det var jo et stort plus. Men ikke desto mindre, så var det ikke godt for min balance, at jeg knoklede så meget, som jeg gjorde. Jeg fik en kort lunte, og var ikke en mor med det overskud, som jeg gerne ville. Men jeg troede, at det var sådan at arbejdslivet skulle være.
Sådan gik der nogle år, indtil jeg lærte Mindfulness at kende. Lige dér skete der en kæmpe forandring i mit liv. Jeg lærte, at nærværet i livet er det vigtigste for mig. Nærværet med mig selv og med mine vigtigste relationer er det, som betyder mest for mig. Hver gang, jeg misser mit nærvær, så ryger jeg ud i knokleriet. Når det sker, så kommer tanker som:“Du skal også knokle lidt på nu, for at tillade dig selv at holde fri i næste uge.” Eller, så kan jeg have svært ved at tillade mig selv at slappe af en helt almindelig mandag formiddag, fordi der drager alle afsted på job, og så bliver det lidt skamfuldt, at jeg skal tage en rolig dag med Morgen TV og kaffe.
Det er et gammelt velkendt mønster, som er så nemt at falde i. Jeg nævner det, fordi mønstre er nogle, som der skal rundes indimellem, og det er OK. Det er der ikke noget i vejen med. Det handler så om at blive bevidst om det, så du kan gøre noget andet, end du plejer.
Hver gang jeg bevarer nærværet, så bliver mit liv mere let, sjovt og nydelsesfuldt. Jeg er mere i tråd med den mor og kæreste, som jeg gerne ville være. Og det er så sjovt at opleve, at hver gang så bliver det også nemmere at tjene penge fx. Så er der en, der melder sig til min uddannelse eller der er noget andet, som falder i hak og som giver en økonomisk gevinst. Det er så interessant at være vidne til.
Var det nemt at udfordre knokleriet?
Nej… Det krævede noget. Det krævede mod. Det krævede ansvar. Det krævede, at jeg skulle træffe nogle andre valg end dem, som jeg havde truffet. Det krævede virkelig et ærligt blik indad.
Mest af alt, så fik jeg øje på, hvor DYRT det var, når jeg ikke levede efter dét, som gav mening i min mave. Når jeg ikke fulgte mine drømme, så blev jeg så ekstremt træt. Nogengange ked af det. Andre gange sur. Det kostede dyrt. I tid, i penge og i overskud. Det er det, jeg mener. Det behøver ikke altid være en økonomisk efterregning. Det kan også være en regning i form af: Lav energi, dårligt humør, manglende overskud eller manglede lyst til at være sammen med andre mennesker. Blot for at nævne nogle eksempler. Det er også efterregninger, som er dyre og som dræner. Meget mere end du egentlig er klar over måske?
Hvordan er det for dig? Hvad koster det dig? Er det dyrt, at du ikke går efter det, som giver mening for dig?
Hvis nu, at du skulle gøre én ting anderledes i denne weekend, hvad skulle det så være? Hvor kan du se, at prisen er meget høj? Og ikke mindst: Hvad kan du tage ansvar for at forandre? Små skridt ud af den samme vej danner til sidst et mønster. En ny rille, en ny vej. Prøv at følg den. Se, hvad der sker.
Har du en drøm om noget? Stort som småt? Prøv at skriv den ned. Kig lidt på den. Forestil dig, at det var muligt at følge drømmen. Hvordan får du det så inde i maven? Mærkes det rart? Så er der noget information til dig, som du skal lytte til.
Hav dig en skøn weekend.
Kærlig hilsen
Camilla.
