Viden om sorg
Ingen kommer igennem livet uden sorg, tab af mening og håbløshed. Sorg kan komme i kølvandet på mange forskellige former for tab. Det kan være, at du har mistet et menneske, som du elskede højt. Men sorg kan komme i mange former. Måske er du blevet syg, og har i den forbindelse mistet håbet for fremtiden eller din funktionsevne?
Måske kigger du ind i en usikker og utryg fremtid som resultat af din sygdom? Det kan være, at du er blevet skilt, er usikker og ikke aner dit levende råd?
Sorgprocesser er forskellige, fordi alle mennesker er forskellige.
Sorg består af to sider: Sorgen, smerten og ubehaget på den ene side og livet, hverdagen og håbet på den anden side.
For mange kan det være lindrende at dele sorgen med mennesker, som er tæt på og for andre er det rart at have et mere neutralt rum hvor jeg, som professionel, kan hjælpe dig med at være i sorgen og alt det svære. I det terapeutiske rum skal du heller ikke tage hensyn til mig hvilket, for mange, er en stor forløsning, da du måske ofte passer på andre menneskers følelser efter et tab. Ingen kan få sorgen til at gå væk, men at få faglig vejledning og hjælpe i processen er, for mange mennesker, en stor hjælp.
Jeg tager dig i hånden og følges med dig i en periode af dit liv, hvor det kan virke uoverskueligt at stå alene.