Viden om angst

Angst er en af de mest udbredte psykiske sygdomme, hvilket vil sige, at rigtig mange mennesker kæmper med en angstfølelse. Alle kender til angst, da det er en naturlig del af vores menneskelige grundvilkår. Dér, hvor angsten skal behandles er når opleves så intens, at den står i vejen for at du kan leve det liv, du gerne vil. Heldigvis er der meget, vi kan gøre sammen, for at du kan komme angsten til livs.

Angst er en naturlig reaktion på noget, som føles farlig.

Typiske tegn på angst

Hjertebanken
Uro i kroppen
Vejrtrækningsproblemer
Søvnproblemer
Invaliderende tanker
Dårlig humør over længere tid
Ændret adfærd, som betyder at du ikke kan leve det liv, du gerne vil.

Forskellige former for angst

Panikangst: Kan opstå pludseligt og mærkes voldsomt. Hjertet kan hamrer afsted, og det kan minde om et hjertetilfælde og mange bliver bange for, at de er ved at dø. Det er både skræmmende og ubehageligt. Et panikanfald går typisk over efter 10-20 min.

Generaliseret angst: Denne form for angst er ikke begrænset til bestemte situationer. Det handler mere om generelle bekymringer, som kan forplante sig ud i hele kroppen. Ofte går angst og depression hånd i hånd. Angsten kommer ofte først. Den kan føre til en følelse af håbløshed og tristhed, der udvikler sig til symptomer på en depression.

Fobier: Der findes mange forskellige slags forbier. De typiske, jeg arbejder med er: Agorafobi, socialfobi og enkeltfobi. Agorafobi handler om, at det kan være vanskeligt at bevæge sig udenfor hjemmet. Socialfobi handler om, at det er svært at være en del af sociale sammenhænge og fællesskaber og enkeltfobi handler om, at der er noget helt specifikt, som du er bange for. Det kan f.eks. være: At flyve, edderkopper eller højder.

Der kan være tale om angst, når du opbygger mere og mere sikkerhedsadfærd eller undgåelsesadfærd, som betyder, at du ikke kan leve det liv, du gerne vil eller ikke får de oplevelser, du ønsker dig. Derfor er det vigtigt med hjælp, gerne så hurtigt som muligt.

Har du brug for terapi?