Hvem er jeg?

Du skal være tryg ved din psykolog, så læs med her og lær mig bedre at kende. 

Jeg er optaget af at forstå, hvordan vi kan skabe de forandringer, vi ønsker os i vores liv. For os selv og de relationer, vi indgår i.

- Camilla Holmgaard, autoriseret psykolog
Camilla Holmgaard

Der var engang...

… en 16-årig handelsskolestuderende med en boblende drøm i maven – en drøm om at blive psykolog.

“Camilla, dine karakterer er simpelthen ikke gode nok. Og kvote 2 er umuligt for dig også, da det kræver så mange point og så meget tid

Så jeg synes, du skal droppe det.” 

Jeg indrømmer blankt, at de ord i første omgang slukkede min drøm. Jeg tog den “fornuftige” vej. Jeg gik i gang med et andet studie, jeg let kunne komme ind på. Men det føltes ikke rigtigt. Mit indre kompas var ikke i sync, og heldigvis lyttede jeg. 

Nu er det min livsmission at hjælpe dig med at lytte efter din indre stemme. 

Vi har den alle sammen. Den indre stemme. Mavefornemmelsen. Vi ved godt, hvad vi gerne vil. Men nogle gange glemmer vi at lytte eller “overhører” det, vi mærker, fordi vi synes, det er svært. Og det er okay. Ting tager tid, men jeg er her for at hjælpe dig på vej.  

... og nu er jeg her for dig

Jeg har nu arbejdet som psykolog i 15 år. Jeg elsker min hverdag, og jeg elsker mit arbejde.

Drømmen i den 16-åriges mave er gået i opfyldelse. Livet er i bevægelse, så min nu lidt ældre mave har stadig masser af drømme.

Men i dag tør jeg at gå efter dét, som jeg gerne vil. Der er ingen, som skal fortælle MIG, at noget ikke kan lade sig gøre. 

Og ved du hvad? Der er heller ingen, der skal fortælle DIG, at noget ikke kan lade sig gøre.


Læs med nedenfor for lidt mere om, hvem jeg er, og hvordan jeg kan hjælpe dig, uanset hvor du står i livet lige nu.

PsykologCamilla Online Terapi, Supervision, Særligt til studerende, Ønsker du mere livstrivsel, Hvem er jeg
Psykologcamilla Hvem er Jeg

Lidt mere om mig med mine egne ord

Ligesom alle andre mennesker har jeg været igennem både sorger og glæder. 

Nogle gange overskygger sorgen i vores liv alt andet – sådan havde jeg det, da min far døde. 

Andre gange overskygger glæden i vores liv alt andet – sådan havde jeg det, da mine to sønner, Felix og Hjalte blev født, og da jeg blev gift med mit livs kærlighed, Thyge. Vi gik op af kirkegulvet i en ret ung alder, så for et par år siden kunne vi fejre kobberbryllup ved en kæmpe fest med alle vores gode mennesker. Sådan nogle dage skal vi alle sammen huske at samle på. 

Hvis du vil lære mig endnu bedre at kende, kan du læse med på min blog her, hvor jeg skriver 10 facts om mig. 

I mine 43 leveår har jeg sjældent stået stille. Jeg elsker at være i bevægelse, lære nyt og tage chancer. 

Hvis du vælger mig som din psykolog, får du...

Du får blandt andet en psykolog, der rejser jorden rundt for ny inspiration og viden. Som psykolog kan jeg meget – men jeg kan naturligvis ikke alt. Derfor opsøger jeg altid de bedste, og det giver dig en psykolog, der altid er opdateret og videbegærlig. 

Nogle gange bor de bedste i Aarhus, men de kan også bo i Oslo, New York eller San Fransisco. Det betyder ikke noget. Jeg vil altid kunne bringe den bedste viden i spil, når jeg arbejder med mennesker i mit terapeutiske rum. Det er det vigtigste. Derfor tager jeg ofte på kurser, på retreats og i supervision hos dygtige folk. Alt sammen for at kunne blive klogere og rustet i endnu højere grad.

 

Fagligt arbejder jeg først og fremmest ud fra den psykodynamiske tilgang, som har blik for hvordan udfordringer udspringer i barndommen og op igennem opvæksten. Vores måde at være i verden på er ofte automatiseret, og derfor kan det være en stor gave at få øje på, hvorfor du handler, som du gør. Mange af dine mønstre grundlægges i barndommen, hvorfor jeg vil dvæle noget ved din historie. 

Udover det, så arbejder jeg systemisk, og jeg er opmærksom på, hvordan du danner relationer til andre mennesker, da vi alle hele tiden indgår i fælleskaber, og vi påvirker hinanden gensidigt. Alt sker i relationer, og alt forandres i relationer, da vi hele tiden indgår i dem. 

Jeg ved, du er kommet for at få hjælp til at komme videre i livet. Derfor vil jeg i terapien sammen med dig se fremad mod den fremtid, du ønsker dig. Jeg tror nemlig på, der findes et godt liv og en god fremtid for os alle – uanset vores baggrund. 

Verden er min arbejdsplads

Du har måske gættet det nu. Hvis ikke: Jeg er en eventyrlysten kvinde født med en iboende udlængsel, der ofte tager chancer i livet.

Dét at rejse er en meget stor passion for mig, som jeg er helt overbevist om også gør mig til et gladere og bedre menneske. 

Når jeg rejser, elsker jeg at få nye indtryk, opdage nye kulturer, spise noget andet mad og bevæge mig ud blandt de lokale. 

Jeg rejser også for at blive klogere – både personligt og fagligt. Det fik mig f.eks. til at bosætte mig og arbejde nord for polarcirklen i Meløy kommune i Norge af to omgange i 2020 og i 2022.

Jeg trængte til at prøve nye ting rent fagligt og til at udfordre mig selv. Det har været to arbejdsophold, som har forandret mig og min grundlæggende opfattelse af et arbejdsliv. 

Jeg har fået øjnene op for, at jeg kan arbejde hvor som helst i verden, når nu det hele kan foregå online. Derfor er min forretning nu også primært online krydret med hjemmebesøg og supervision f.eks. i virksomheder og på skoler. 

Det valg betyder, at jeg kan arbejde og leve, hvor jeg vil som digital nomade. 

Den rejse kan du følge med i på min instagramprofil, freelancepsykologen.

Det siger mine klienter om mig

Jeg har i mit arbejde som psykolog i 15 år hjulpet mange mennesker med meget forskellige udfordringer…
‘Mit forløb hos Camilla gav anledning til både fordybelse, nærvær og udfordring. Jeg gik derfra med både faglig sparring og personlig udvikling. Jeg håbede på at blive hjulpet til at reflektere over nye måder at skabe en balance mellem familieliv og arbejdsliv, hvilket jeg i den grad fik opfyldt. Et supervisionsforløb der varmt kan anbefales.’
Anne Brauner
Psykolog
‘Gruppeforløbet hos Camilla har været både lærerigt og udviklende. Camilla har en unik evne til at mærke mennesker og tilpasse forløbet det individ eller gruppe, der søger hendes supervision. For os skabte hun et ekstremt personligt og nærværende rum, hvor høj faglighed gik hånd i hånd med en tryg og omsorgsfuld relation. Camilla får mine varmeste anbefalinger.’
Kirstine Dyrberg
Psykologen i Skive