HURRA FOR MIG!

I fredags fyldte jeg 44 år.

44 gode, dejlige år. Jeg elsker at blive ældre. Jeg synes, at der kommer visdom, ro og mere klarhed efterhånden som årerne går. Jeg skal ikke bede om at være hverken 17 år eller 27 år igen. Jeg synes, der var så meget, som var svært dengang. Meget, som fyldte – såsom: Usikkerhed, uro, lavt selvværd, dårlig selvtillid og jeg førte en kamp for at bevise dem omkring mig, at jeg var god nok, som jeg var.

At læse psykologi med et knap så godt selvbillede – det er benhårdt skal jeg hilse og sige.

På psykologistudiet er der mange sindsygt dygtige studerende. Mange, som er vant til at læse en masse og som er gode til at den del. Jeg var, og har altid været, en vildt god praktiker. Jeg er god til at omsætte teori til praksis. Derfor var det heller ikke altid nemt for mig at læse psykologi. Jeg fik også begge vores dejlige børn undervejs, som selvfølgelig heller ikke nødvendigvis gjorde noget lettere. Det gjorde selve livet dejligere og fyldt af kærlighed, men roen til fordybelse blev i dén grad udfordret.

Men det at blive mor gjorde dog dét, at jeg ikke kunne sidde og prøve at følge med hele tiden. Min tid blev rammesat, og det var en kæmpe hjælp for mig. Jeg nåede det, som jeg nåede. Ikke mere. Mange af mine medstuderende sad jo og hang over bøgerne dag og nat. Hvilket er en strategi, som jeg ikke vil anbefale nogen. I det hele taget hjælper jeg mange studerende med at komme igennem deres studier, fordi mange kæmper med mange af de ovenstående følelser – især lavt selvværd fylder meget i mit arbejdsliv.. Læs mere her: Terapi for studerende.

Nå, men for at komme tilbage på sporet: 44 år. 

Jeg havde en helt vildt god dag. Min mand og vores drenge havde gjort sig umage med at vælge gaver, som var skønne, vi spiste god frokost ude i byen og så kom nogle af vores bedste venner forbi til kaffe og bobler. En helt igennem dejlig dag.

Nu er hverdagen så igang igen. Vi sendte vores yngste søn på efterskole i søndags, hvilket jo er med vilde sommerfugle i maven. I går tog jeg til Norge. Her er jeg i halvanden uges tid. Der er en masse at rive i heroppe. Og der er en masse at rive i i klinikken også, altså herinde med alle de dejlige klienter, som ønsker min hjælp. Så det bliver en periode med masser af arbejde, men det er SÅ fedt. Jeg elsker det. Jeg elsker denne måde at skrue et arbejdsliv sammen på. Efteråret her hos mig bliver et mix af, at jeg primært er en Danmark og arbejder derfra, og så har jeg 3 små afstikkere til Norge, hvoraf denne gang er den ene.

Jeg landede i solskin, men nu regner det igen. Det skal vist skifte senere i eftermiddag og jeg er inviteret på fjeldtur, både i dag og i morgen. Mega skønt.

Det er indimellem om at gribe de bolde, som lander i din turban. Dét, at jeg greb denne bold med at arbejde i Norge, i en periode, har været én af de bolde, som har givet mig SÅ meget. Ikke kun mig, men også min familie og vores venner.

Jeg oplever også, her i klinikken, at der er mange, som henvender sig fordi, at de har brug for at få et nyt blik på livet. På værdierne. På drømmene og længslerne. Jeg hjælper gerne. Husk, at du behøver aldrig sidde alene med noget, som er svært at navigere i. Der er hjælp at hente.

Jeg har lige nu kort ventetid, så du skal endelig bare tage fat i mig, hvis du gerne vil have min hjælp. Læs meget mere her: Få hjælp af mig.

Jeg ønsker dig en dejlig tirsdag. Jeg skal have mig lidt morgenmad, og så ud af døren, ned af fjeldet og så skal jeg møde en masse dejlige mennesker i dag.

De kærligste hilsner

Camilla.