Hvad gør det ved vores unge mennesker, når de konstant får af vide, at de mistrives?

Hvad gør det ved vores unge menneskers trivsel, når de konstant får af vide, at de mistrives?

Jeg læste en artikel for længe siden, og jeg husker ikke i hvilket medie, måske var det Facebook? Men i al fald har jeg siden tænkt på essensen i ny og næ.

Artiklen handlede om, at en ung kvinde på 19 år næsten ikke turde sige højt, at hun trives. Hun var glad, havde gode venner, var glad for gymnasiet, sov om natten og var i det hele taget bare super glad for livet. Men det kunne hun ikke, med god samvittighed sige højt.  Fordi, hun var bange for, at hun så nærmest var underlig?

Hun kunne sidde med en følelse af, at der nærmest var noget galt med hende, fordi hun hverken havde angst, depression eller en spiseforstyrrelse OG hun sov også om natten. Hun kom også i skole hver dag og klarede lektierne, som hun skulle og som der forventedes af hende. I bund og grund: En helt almindelig, normal og sund ung kvinde.

Det er da et kæmpe dilemma, synes jeg. Altså, at de unge mennesker som har det godt, ikke fylder mere i debatten, i mediebilledet eller i vores samtaler. Måske glemmer vi, at der faktisk er flest børn og unge mennesker, som har det godt. Vi har rigtig mange unge mennesker, her i Danmark, som har en fornuftig hverdag og som bøvler med helt almindelige eksistentielle udfordringer, men som i bund og grund har det godt.

Gad vide, hvad der ville ske, hvis vi havde et fokus på de dejlige fortællinger?

Som bekendt, så skaber vores sprog meget af den verden, vi lever i. Så når vi konstant taler om, hvor elendig ungdommen har det, hvad skaber vi så? Hvad glemmer vi? Hvad overser vi? Hvad forstørrer vi så ved den fortælling?

Jeg arbejder med børn og unge mennesker, som har brug for hjælp.

De kommer i terapi hos mig, og ofte sammen med deres forældre hvis det er et yngre barn, fordi det ér og bliver et fælles anliggende for familien, når et barn ikke har det godt. Det er aldrig et individuelt problem. Når der er en i familien, som mistrives, så mistrives familien. Så det her handler ikke om, at jeg ikke anerkender, at der er udfordringer, fordi det ved jeg, at der er. Det har der været i mange år, og vi har i dag fået flere muligheder for at hjælpe vores unge generation. Muligheder, som ikke blev bragt specielt meget i spil, da jeg selv var ung. Og det bifalder jeg. Jeg synes det er godt, at der er mange muligheder for hjælp.

Retorikken omkring vores unge generation er meget lidt heppende eller beundrende. Jeg synes, at den får en tone af dommedag. At livet er hårdt, gråt og at det nærmest ikke kan overskues eller leves.

Hvornår har du sidst spurgt et ungt menneske, som er glad og tilpas: ”Hvad gør du for at have det så godt?” eller ”hvor er det skønt at se, at du bare har det fantastisk” eller spørgsmål i den dur? Eller sagt til forældrene: ”Hvor er det lækkert at opleve, at jeres barn bare har det godt” eller måske endda spørge: “Hvad gør I for at hjælpe jeres barn til trives så godt?”

Det her handler ikke om, at jeg ikke anerkender, at der er mistrivsel – for det er der. Men jeg får lyst til at lyse lidt på modpolen. Og det er også en opgave, som vi alle skal løfte i flok. Vi skal lade os inspirere af dem, som ikke har det svært (lige nu, det kan jo altid komme senere). Vi skal huske at se og møde de unge mennesker, som har det godt. Alle har brug for at blive set, hørt og mødt.

Hvad er sund mistrivsel?

Ingen går igennem livet uden at mærke livets barske sider også. Det er en del af den menneskelige udvikling. At føle dig ensom, at mærke et lavt selvværd, at mærke frygt eller angst er naturligt. Det er meningen, at vi indimellem også skal acceptere, at livet ikke er nemt. Det udvikler os. Det træner dig i at hjælpe dig selv til at finde andre veje. Måske var der et andet studie, du hellere gå op,  et andet job du hellere ville have eller måske trænger du til en pause fra din nuværende hverdag. Det kan du ikke mærke, hvis ikke du også mærker smerten i at være dér. Det er menneskeligt.

Jeg tænker igen over, hvad det gør ved en hel generation at de konstant bliver bombarderet med, at de ikke har det godt. Kommer vi så til at gøre det almene sygeligt? Hvis dét at mærke ensomhed, usikkerhed eller frygt bliver til, at der er noget i vejen med dig eller at du er i mistrivsel. Fordi, det er du ikke nødvendigvis. Du er et helt almindeligt menneske, som mærker helt almindeligt liv.

I dag kan vi få hjælp. Det er godt.

Vi er kloge i dag. Vi ved meget omkring, hvad der er almindelig mistrivsel, og hvad der kræver en større indsats. Heldigvis kommer mange unge mennesker til mig i tide. Mange unge mennesker oplever at blive taget alvorligt, på en anderledes måde, når de taler med mig, fordi jeg kan gå til samtalerne på en anden måde end forældrene og vennerne kan. Jeg kan få lov til at gå lidt tættere på udfordringerne, da det føles mere trygt og sikkert at tale med mig.

Den del af mit arbejde kan jeg bare rigtig godt lide. Lige dér kan jeg gøre en stor forskel. I langt de fleste tilfælde kan vi normalisere at have det på en bestemt måde. Ofte siger jeg: “Hvis bare jeg kunne samle alle jer allesammen, så ville I kunne se, at I ikke er alene” – fordi, at mange føler sig så alene med at have det sådan. Så bare den del kan lindre en hel del.

Dét at skabe forbindelse til sig selv, kan man have brug for hjælp til. Dét, at styrke forbindelsen til eget indre liv kan gøre en stor forskel. At være OK med ikke at være OK i perioder er faktisk en læring, som er værdifuld at få med sig. At få den viden og indsigt med sig, allerede fra barn/ungdommen, er bare en gave, så jeg ville ønske at alle kunne få med sig.

Vi behøver ikke tænke, at der er noget galt med os eller at vi er i decideret mistrivsel, når vi mærker de lidt barskere sider af livet.

Så, dét jeg jeg gerne vil sætte lys på, er:

1. At mange unge mennesker har det godt, og vi skal passe på med at tro, at vi har en hel generation, som er ved at falde fra hinanden. Det har vi ikke.
2. Når du møder et ungt menneske, som bare har det godt i dette kære liv, så spejl det. Sig noget rart og opløftende til vedkommende.
3. Opsøg hjælp, hvis du er i tvivl om, om det du mærker er almindelig mistrivsel eller om der er noget andet og mere i spil.

De kærligste hilsner

Camilla.