Har du et barn med angst?
Hvordan kan angsten vise sig hos dit barn?
Angst er sådan en finurlig størrelse. Den gemmer sig nemlig ofte bag en kompenserende adfærd.
Dit barns adfærd bliver tilpasset, over tid, så det kan faktisk være meget svært at få øje på angsten.
Måske er det blevet normalt, at I ikke besøger de venner, som har en hund, fordi jeres barn er bange for hunde. Eller det er måske blevet helt almindeligt, at du er inde på værelset, når dit barn skal sove, fordi dit barn er bange for mørket – på år nummer fem. Måske er der kommet nogle regler ind i jeres liv, som du ikke længere synes er underlige. For eksempel kan dit barn have svært ved, at der er nogle rutiner, som brydes. Måske er det vant til, at du står et bestemt sted og vinker, om morgenen, når du afleverer, og hvis du så afviger det – så bryder hele verdenen sammen…
Vi, forældre, kan komme til at fordre en angst. Uden at ville det. Uden at vide det.
Hvor skulle vi dog vide det fra?
Der kom jo ligesom ikke en brugsanvisning med, da vi blev forældre.
Èn ting, som du skal vide er, at angst er en helt normal menneskelig ting. Et menneskeligt vilkår. Faktisk har angst en funktion – den passer på os. Fordi vi, dybest set, ikke skal gøre noget, som kan være potentielt livsfarligt for os. Det lærte vi dengang, vi boede på Savannen – i tidernes morgen. Der havde angsten dén funktion, at den skulle fortælle os, når vi ikke skulle gå i gang med at kæmpe mod en stor farlig tiger, fordi den kunne slå os ihjel.
Men det, som børnene er bange for, ikke potentielt farligt. Men det TROR barnet – og det er her hele balladen starter.
Hvis du, som forælder, støtter barnet i, at der er noget at være bange for, kan barnet/I komme til at få det, som vi fagfolk kalder en: undgåelsesadfærd.
Eksempler på denne undgåelsesadfærd:
Dit barn er bange for at sove på sit eget værelse = du sidder derinde hver aften til det sover (også selvom du bruger mange timer på det, og egentlig ikke orker.)
Eller…
Dit barn vil ikke have, at du tager afsted til de ting, som du skal = Du tager ikke afsted.
Eller…
Dit barn er så bange for at blive spurgt om noget i skolen, at det ikke vil afsted = Dit barn får lov til at blive hjemme fra skole.
Eller…
Dit barn vil så gerne lege med en kammerat, men kammeraten har en hund hjemme = De leger ALDRIG hos ham, men KUN hjemme hos jer.
Eller…
Dit barn er så nervøs for om andre synes, at han/hun gør det godt nok til fodbold = Dit barn går ikke til fodbold (også selvom han/hun faktisk rigtig gerne vil)
Sådan kan der være så mange forskellige eksempler på, at angsten ”vinder”. Det er her, I kan sidde fast.
Jeg har hjulpet mange familier med at komme UD af dette mønster, og med at få bugt med angsten. Vi skal altid finde ud af, hvorfor angsten er blevet det dominerende mønster. Der er altid en grund til, at noget er gået i hårdknude. Der er altid noget ”andet” omme bag ved angsten… Dét skal vi finde ud af, hvad er.
Børn er faktisk gode at gå på opdagelse i, hvad der sker i kroppen, når angsten raser afsted. De kan godt lide at finde ud af, hvordan tanker, følelser, krop og adfærd hænger sammen.
Med andre ord, så er børn mega gode til at arbejde med angsten.
De bliver altid SÅ stolte, og de vokser mange cm., når de slipper angsten og bliver frie – både fysisk og psykisk.
Det kræver ofte en stor portion tålmodighed, nysgerrighed og vilje. Men det kan lade sig gøre. Med den rette hjælp!
Jeg har haft over 100 børn, og deres familier, i mit meget eftertragtede Mindfulnessforløb for børn.
Det virker! Det kræver en indsats, men det ikke for altid. Det er en periode i jeres liv – og det kan have en livsforandrende betydning. Barnet lærer meget, som det altid kan trække på.
