Den store forandring, vi ikke taler om.

Kære du!

Er du lige blevet færdig med studierne? Skal du ud på arbejdsmarkedet og synes du, at det er lidt overvældende? Måske mærker du, at du ikke føler dig god nok, at det er et stort ansvar eller at du bliver mega nervøs for om du kan leve op til de forventninger, der kommer i kraft af det, som du har uddannet dig til?

I øjeblikket taler jeg med rigtig mange unge mennesker, som nu er blevet færdig med deres studier. Mange oplever sig kede af det, angsten banker på og de kan slet ikke forstå, at det er sådan – fordi NU burde de jo være glade og TOPklar til at få brugt deres kompetencer, som de har tillært sig på studiet.

MEN…

Ofte er virkeligheden en anden. Det er, for mange, mere en følelse af, at blive bundet og fastlåst. Mange føler en kæmpe utilstrækkelighed, og at de ikke kan orientere sig i den nye verden, som de nu er en del af: Arbejdsmarkedet.

Omstillingen fra at være studerende til at være arbejdstager er vild. Og den forandring er én, som vi ikke taler så meget om, fordi vi tænker: “Jamen, det er jo sådan det er – vi studerer og så får vi et job og det skal vi jo bare være glade for” Vi skal ud og bidrage på et arbejdsmarkedet og til vores fælles ansvar: Vores velfærdssystem.

Vi taler ikke meget om, hvor svært det kan være.

Det er én af de  allerstørste omstillinger i vores liv. Dét, og så dét at blive forælder, tænker jeg er nogle af de vildeste omstillinger, der sker i livet.

I går talte jeg med en kvinde, som har læst på universitet i Aarhus i 5 år. Hun var en eftertragtet arbejdskraft, fandt hun hurtigt ud af, og nu arbejder hun ved et stort internationalt firma med et stort ansvar. Med en times kørsel hver vej oveni hatten.

Hun er overvældet. Savner friheden i at være studerende. Hun mærker pres og forventninger – men, hun har IKKE talt med nogen om det, fordi hun mærker, at hun nærmest skal føle taknemmelighed over at have fået et job så hurtigt, og tilmed en god løn oveni hatten. Så flovheden og skammen over, at hun faktisk ikke føler sig vildt glad og tilfreds, er noget hun gemmer af vejen. Hun taler ikke med nogen om det. Derfor taler hun med mig. For at blive klogere på, hvad det handler om – hvad hun kan gøre for at få det bedre med den nye livssituation.

Jeg taler med mange, som er “ramt” af denne udfordring. Så derfor læser du også med her i dag. Nu, hvor jeg oplever at flere og flere er udfordret på dette område, så tænkte jeg, at flere kunne få glæde af mine ord, hvis jeg skrev lidt om det. Det håber jeg virkelig. Det er en ny identitet, der skal skabes og det tager tid. Lang tid indimellem.

Er du i en stor forandringsproces, som kræver noget af dig? Så er mine råd til dig:

1. Sørg for, at du anerkender overfor dig selv, at dette er svært. Lad være med at gøre det mindre end det er.
2. Det er helt OK, at have det sådan – faktisk er det helt normalt. Du lever bare i et samfund, hvor vi ikke er trænet i at italesætte de ting, som kan udfordrer os ved et “helt almindeligt” liv. Det kan vi nærmere bare “acceptere og leve med” – jeg er ikke enig. Det bringer skam og flovhed med sig, at vi ikke kan tale om de udfordringer livet giver os (allesammen indimellem).
3. Når du skal starte på et job, så sørg for at se det som en forandringsproces, som du skal vænne dig til. Det tager typisk et år at lande på en arbejdsplads. Der er årshjuler, du skal igennem og kollegaer, du skal lære at kende. Det tager tid.
4. Den første tid er det en god idé ikke, at have plastret kalenderen til med ALT det som du kunne som studerende. At starte på et job er krævende og kræver hvile og genopladning.
5. PAUSER. I løbet af din dag så sørg for at holde lidt pauser UDEN din telefon, men kom ud og træk noget frisk luft med en kop kaffe i hånden. Husk at spis og drikke.
6. Bed om hjælp. Ingen kan forvente, at du kan alt det, som du er blevet hyret til at kunne på FORHÅND. Du skal lære det hele. Træk vejret og acceptér det.
7. Drag omsorg for dig som ny i noget. Du er nybegynder og nybegyndere kan ikke det hele. Det er ikke meningen. Du er i proces med at lære og blive bedre og bedre til dit nye arbejde.
8. Sig højt, hvis du bliver træt, udmattet eller overvældet. Sig det højt til en god ven, få luft for de følelser, som løber rundt på din inderside.
9. Vær ærlig. Så når din nye chef/nye kollegaer spørger, hvordan det går – så er det helt OK, at sige: “Jeg kan mærke, at jeg er lidt overvældet og der er meget, jeg skal forstå og sætte mig ind i. Det er kommet lidt bag på mig, hvor meget det kræver af min energi”
10. Husk dig selv på, at du først NU skal til at omsætte den teori, du læste dig til, til praktisk liv. Ingen er pisse dygtige til deres job første dag, første måned – det tager en masse TID.

Har du selv prøvet at kæmpe lidt med tankerne, da du fik dit første job?

Hvis ja – hvad gjorde du så? Hvad hjalp dig?

Jeg synes selv, at det var svært, at være nyuddannet. Jeg ville gerne vise verden, hvor DYGTIG jeg var, og det betød, at jeg aldrig sagde nej til arbejdsopgaver, og jeg arbejdede 60 timer (mindst) om ugen de første par år af mit arbejdsliv. Det vil jeg på INGEN måde anbefale nogen.

Du skal nok nå det hele. Et arbejdsliv er langt.

De kærligste hilsner

Camilla.