De unge mennesker
Jeg gerne vil have, at vores yngre generation skal have det nemmere med livet – og de valg, som de skal træffe.
Jeg mener at mange, i den yngre generation, kæmper med for komplicerede udfordringer for tidligt i livet. Mange kæmper for en plads i flokken – eller bare for at have en berettigelse. Jeg synes, at de skal træffe tidlige valg, som de måske slet, slet ikke er klar til. Jeg synes, at de bliver målt og vejet alt for tidligt i deres liv. Denne målen og vejen sætter sine spor. Både spor i deres selvværd og i deres selvtillid. De skal tage stilling til SÅ mange ting meget, meget tidligt i livet. En del oplever stor frustration fordi: Hvad nu hvis de vælger forkert?
Jeg ved også godt, at jeg primært møder de unge mennesker, som virkelig har det besværligt med noget af det ovenstående, så det modsatte findes. Det er jeg klar over.
De gør det faktisk SÅ godt.
Jeg kan ikke mindes, at jeg selv har været så målrettet og dedikeret så tidligt i mit liv, som mange unge mennesker er i dag. Helt ned til 7.-8. klasse møder jeg unge mennesker, som ved hvad de vil. De gør det, de skal. De holder snuden i sporet, og de slingrer ikke i valsen. Indmellem, så kunne jeg unde dem et ordentligt slinger i valsen, bare for at de kan se, hvad der sker, når man træder ved siden af det fremlagte spor.
Vi ved, at hjernen ikke er færdigudviklet før i tyverne. Derfor synes jeg, at det er helt vildt, at man allerede i starten af 8. klasse skal gå til “uddannelses-parate-samtaler”. Tænk engang – de har ikke engang brugt deres konfirmationspenge, og så skal de til at tage stilling til, hvad der skal ske om nogle år. Nogle år, hvor de er i FULD udvikling. Deres hjerne arbejder på højtryk. Deres hormoner raser derudaf. De tænker ikke specielt meget længere end til næste fodboldtræning.
De piver ikke.
De gør det, som de skal. De skriver sig på lister, og gør sig klar til at besøge diverse videregående instititutioner. Men det trænger ikke specielt meget ind. Både fordi, at der er så længe til, og fordi de er optaget af tusindvis af andre ting.
Jeg ved godt, at mange tiltag er gjort i en god mening. De er gjort for at forberede de unge mennesker på, hvad der skal ske. Udfordringen ligger i, at det allerede dér kan få nogle af vores unge mennesker til at blive nervøse for om de vælger forkert. Mange bliver usikre, fordi det får en tone af, at “det har betydning for resten af dit liv”. Det er dét, som alle ikke er rustet til. Denne “det har stor betydning” tankegang kan være ødelæggende for nogle.
I øjeblikket oplever jeg, at unge mennesker helt ned i 7. klasse oplever uro på grund af ovenstående. Fordi, at de voksne omkring dem, begynder at tale om, hvad der skal ske om 2 – 3 år. Prøv at spørg dig selv om det. Det er altså ikke specialt mange mennesker, som ved, hvilke valg de skal træffe om 2-3 år.
Selvfølgelig skal der være nogle forberedende tiltag til vores unge generation.
Det er jeg helt med på. Det er fedt, at de får øjenene op for, at man kan andet end at gå på gymnasiet eller handelsskolen. Det var det ene valg, vi blev stillet overfor, da jeg/vi skulle vælge dengang. Iøvrigt et valg, som vi blev bedt om, at tage stilling til ca. et halvt år før vi skulle begynde. Det betød, at vi kunne få lov til at være i det, som vi var i. På en anden måde.
Man kan også tage fejl. Det er ikke alt man ved, når man er 13 eller 14 år gammel. Det er ikke alt, som lykkes på de skinner, som der er lagt ud. Det kan være, at man må vælge om. Det kan være, at man må have et år mere fri eller på en efterskole. Det kan være, at man skal ud og se noget af verden. Det er kun godt hvis vi, tidligt i livet, lærer noget om, at det hele ikke altid kører på de berømte skinner. Indimellem, så falder vi af og må finde en ny vej.
Indimellem er man bare forvirret. Indimellem, så ved man ikke noget som helst. Indimellem, så har man bare lyst til, at andre skal tage over. Indimellem, så har man bare lyst til at være lille, og ikke tænke på, hvad der skal ske om nogle år.
Faktisk kan man tage grueligt fejl. Faktisk kan man vælge komplet forkert, og befinde sig i en situation, hvor man må smide håndklædet i ringet og starte forfra. Nulstille.
Det håber jeg også, at alle de kloge folk taler med vores guldklumper om…
Hav øje for sammenhængene.
Vores børn og unge mennesker er hele tiden en del af noget, som er større end dem selv. De er en del af en familie, en venneflok, en skole, en institution og et omkringliggende samfund. De bliver påvirket af de systemer, som de er en del af. Derfor skal du, som voksen, være opmærksom på hvad du bidrager med. Hvad signalere dig med dit kropssprog eller i alt, hvad du siger? Opfordrer du til mere knokleri eller det modsatte (og alt det midt imellem)…? Alt, hvad vi gør og siger betyder noget. Det skal vi være opmærksomme på.
Dertil kommer, at børn & unge mennesker spejler sig i den måde vi selv arbejder på. Så er vi selv ved at knokle os halvt ihjel og laver vi noget, som nærer vores krop og sjæl? Hvad lærer de omkring dét at arbejde og dét at have et familieliv?
Det, som de lærer – er også det, som de tager med sig.
