Stress og empati

Mærker du stress i denne tid og at din lunte er kort? Så har jeg et par ord til dig: 

Når stress er en realitet, så betyder det blandt andet, at de kognitive evner sættes ud af kraft. De kognitive evner er de evner, vi skal bruge, når vi bl.a. skal bruge: Logikken, forudsigeligheden, matematikken og strukturen. Mange oplever, at de glemmer ting eller ikke kan koncentrere sig om en tekst eller en samtale, når de er stressramt.  

Men… Noget af det, som overrasker mange mennesker er, at den empatiske evne også sætter ud. Mange oplever, at deres lunte er utrolig kort eller at de skælder mere ud, end de plejer. Faktisk kan nogle mennesker opleve, at kærligheden til deres partner også sættes under pres.  

Det er helt normalt…  

Mange siger til mig: “Ej, Camilla – gid jeg havde vidst det noget før. Jeg troede, at jeg var ved at gå i opløsning, og jeg har haft lyst til at blive skilt” 

Dét du, primært, skal vide omkring stress og empati er, at vi ikke har brug for empatien for at overleve en stresstilstand. Stress er en overlevelsestilstand, og derfor lukker mange af vores følelser ned sammen med vores kognitive evner. Dét, som kroppen gør, når det handler om stress, er at kroppen bare skal overleve/komme sig igen. Derfor har den ikke overskud/tid til at føle sig alt for meget ind i andre mennesker.  

Det er den ultrakorte version…  

Så… Hvis du er ramt af stress og oplever forandring i dit følelsesliv og bliver bange, så vær helt rolig… Du er i en såkaldt “helt almindelig stresstilstand”, og dét din krop har gang i er bare at passe på sig selv. 

Vid at, hvis du får hjælp til at komme igennem en stresstilstand, så varer den typisk meget kortere tid end hvis du tænker, at du selv kan klare det. Mange tænker, at det går over af sig selv, hvilket det også kan. Men det er vigtigt med de rette guidelines, og den helt rette støtte i processen. Så vent ikke i 100 år med at få hjælp. 

Hav dig selv en dejlig fredag. 

Kærligst, 

Camilla. 

Del indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *