Stress
Det her skal du ikke sige til én, der har stress.
45.000 mennesker er sygemeldt med stress. Hver dag. Det er dem, vi har registreret – og så er der alle dem, som går på arbejde med ondt i maven!
Det er et meget højt og skræmmende tal.
Det eneste gode, ved det tal, er at du ikke er alene. Der er mange ligesom dig, der har stress inde på livet. Både dig, som selv er ramt – eller, hvis du står ved siden af et menneske, som er ramt.
Alligevel, så skaber stress meget usikkerhed, fordi vi ikke altid ved, hvad vi skal gøre eller sige. Der er stadig meget skam og skyld forbundet med stress. For mange føler, at det er deres egen skyld, fordi de jo ”bare” kunne være stoppet op noget før. Der er bare dét ved det, at det kan man ikke.
Du bliver fartblind, når stressen har meldt sig på banen. Du bliver vant til at køre hurtigere og hurtigere for at nå det, du skal. Din krop vænner sig til farten, og du fortæller din psyke, at nu at det altså denne fart, du kører med. Det accepterer den så – et stykke af vejen.
Det er nogle ting, som du ikke skal sige til en, der er stresset. For eksempel skal du ikke at sige:
* Gå tidligt i seng i aften, så er det bedre i morgen. Når først stress er kommet ind over dørtærsklen, så forsvinder den ikke sådan bare lige igen – og slet ikke over natten.
* Du kan bare komme og gå, som du vil i et stykke tid. Det er, noget nær det værste, en arbejdsgiver kan sige. Fordi, når du er stressramt, så kan du ikke mærke dine egne grænser.
* Køb et månedskort til Fitness.dk. Motion er ikke så godt, når du er stressramt. Dette siger jeg meget forsigtigt, fordi der er selvfølgelig individuelle hensyn, som spiller ind her. Men i udgangspunktet er det ikke motion, du skal tage fat på, når du er stressramt.
* Tror du ikke, at du skal til lægen og have noget medicin? Stress er ikke en psykisk sygdom, og derfor skal der ikke medicin til. Det vil ganske enkelt være, at skyde dig selv i foden.
* Tag en uge hjemme og få slappet af, så ses vi igen. Langt de fleste sygemeldinger varer ALT for kort tid. En uge batter ikke en skid.
* Tror du ikke bare, at du skal tage dig lidt sammen? Det kan en stressramt ikke. Stress er meget ofte et netop et symptom på, at du har taget dig ALT for meget sammen og ALT for længe.
* Bare sig til, hvis der er noget, jeg kan hjælpe med. Det kommer ikke til at ske. Overblikket er forsvundet, og det kommer ikke igen foreløbigt.
* Slap af og lad være med at være så sur. Tro mig, der er ikke noget man hellere vil. Men lunten er simpelthen så kort nu, så det er møgsvært at tænke i andre muligheder.
Det var nogle af de gængse fejltrin man, som pårørende, kollega, ægtefælle eller ven, kan begå. Det er der i øvrigt ikke noget at sige til. Du kan spørge dig selv: Hvor meget ved du om stress? Ved du, hvordan du skal takle det?
Nej, vel?
Jo før, du kommer i gang med at få behandlet og forstået din stress, jo bedre. Lad være med at vente til du får det bedre, fordi det får du ikke nødvendigvis af at vente.
Jeg møder dagligt stress i min hverdag, i klinikken. Mænd, kvinder, yngre som ældre – ja, selv børn. Vi har mange års erfaring med at hjælpe mennesker godt videre i livet.
Tøv ikke med at tage kontakt til mig, hvis du ønsker hjælp. Det er svært at tage det første skridt, det ved jeg. Du kan godt, og jo før du får hjælp, jo bedre.
Hvad tænker du om indlægget i dag?
Jeg vil elske at høre fra dig. Har du selv haft stress eller kender du nogen, som har været ramt – eller måske er det, på nuværende tidspunkt?
Efterlad endelig din kommentar, hvis du lyster. Jo mere åbne vi kan være omkring dette emne, jo bedre…
Kærlig hilsen Camilla.
