Ensomhed – eller hvad? 

Jeg er alene. Hver dag. Med mig selv, mine tanker, mine følelser, grin og indimellem tårer.  

Mange spørger mig om ikke, at jeg føler mig ensom? Jeg kan ærligt sige, at jeg har det fremragende i mit eget selskab. Jeg har en ret stærk introvert side, og jeg nyder, når der er ro omkring mig. Hvordan rimer det med at have familie, børn og gode venner? Det rimer fint, fordi jeg elsker også, når der er gang i den og sker en masse. Jeg elsker sammenkomster og fester. Jeg har intet imod at drikke mit tipsy i rosé eller gin & tonics flere gange i løbet af en lang og god sommerferie (i livet ellers, faktisk!) 

Alt eksisterer i modpoler. Så der er både brug for ro og fest. Der er brug for danskvand og rosé. Der er brug for lange snakke og stilhed. Der er brug for at dybe snakke og overfladiske samtaler. Der er brug for broccoli og nachos – der er brug for det hele. For os alle sammen. 

Jeg kender mig selv ret godt.  

Jeg har også brugt meget tid alene, hele mit liv. Jeg har ofte haft følelsen af, at tænke og mærke meget intenst i forhold til, hvad andre mennesker gjorde. Jeg har en krøllet hjerne med både festfyrværkeri og et mørke, som jeg har lært ret godt at kende –  både i kraft af mit eget selskab og i kraft af dybe og udviklende samtaler, især med min kære mand. Jeg har, igennem mit liv, haft en følelse af at jeg har levet en stor del af mit liv indeni mit hoved. Alene. 

Efterhånden, som årerne er gået, og jeg blevet klogere, har jeg lært en masse om livet, relationer og om mit fag, som jeg jo nørder rundt i på daglig basis. Så, nu hvor jeg cirka er halvvejs livet, kommer der en del mere UD af mit hoved (det føles tungt at gå med alt muligt inde på første etage), og ned igennem mine fingre. Det er blandt andet et sådant resultat, du læser lige nu. Når jeg underviser og laver terapi bruger jeg også den erfaring, jeg har høstet på dette område, igennem mine nu 41 år. 

Mange fortæller mig, hvor dejligt det er, at nogen tør sætte ord på det, som ikke kun er lyserødt og fantastisk. Men også på det, som er mørkt, tungt og sorgfuldt. Det er relativt nemt for mig, da jeg er ret afklaret med, hvor jeg selv er i min egen personlige udvikling, og jeg er ikke bange for at række ud efter hjælp, hvis jeg føler mig fortabt. Det er en stor hjælp – og hermed et lille tip til dig, hvis du kæmper med noget lige nu. 

Ensomhed? Hvad er det egentlig? 

Ensomhed handler ikke kun om, at du ikke er alene. Men ensomhed kan i dén grad også mærkes, når vi omgiver os med mennesker, som vi ikke forbinder os med, på et dybere plan, og som vi ikke kan åbne os op overfor, og som vi ikke kan være sårbare sammen med eller ikke har tillid til. I den sidste ende er det, det vi søger, nemlig: Tillid og et bånd imellem os selv og det menneske, som du er sammen med. Men dette bånd bliver kun skabt, når vi har tillid til os selv. Og vi lærer, at have tillid til os selv, når vi kender os selv.  

Så, selvkærlighed eller kærlighed til et andet menneske starter med tillid. Du kan ikke elske et menneske, som du ikke har tillid til, og du har ikke tillid til et menneske, som du ikke kender. Så roden til selvkærlighed, og tillid til dig selv – eller kærlighed og tillid til et andet menneske begynder med, at du lærer dig selv at kende. Og måden du lærer dig selv at kende på, og dit eget sind at kende, er ved, at bruge tid med dig selv. Alene. Det kan være en gåtur alene, det kan være en weekend alene eller noget helt andet. Det er helt op til dig.  

Når du er alene, er det værdifuldt fordi, når du bruger tid med dig selv, så lærer du en masse omkring dig selv at kende. Du mærker, hvad du har brug for, og hvad dine tanker fortæller dig. Du mærker også, hvad der nærer dig, og hvad der stjæler din energi.  

Denne øvelse med at mærke efter kan du også prøve, når du tager afsked med andre mennesker, som du har tilbragt tid med – er du fyldt op eller er du drænet? 

Jeg ved godt, at ensomhed kan være voldsomt.  

Især, hvis du ikke har andre mennesker i dit liv, som kan hjælpe dig med at spejle dig på dine tanker og følelser. Hvis du ALTID er alene, så er det måske svært at tage mine ord ind. Prøv alligevel at læs dem igen. Hvordan kan du bruge din ensomhed til at komme tættere på dig selv? Når du lærer dig selv at kende, så bliver det også meget nemmere at mærke efter, hvilke mennesker, du skal række ud efter. Måske er det ikke dem, du lige troede – måske findes der andre i dit liv, som du havde ”glemt” kunne være kilde til forbindelse. Forbindelse imellem mennesker er nemlig dét, som danner grundlag for udvikling, tryghed, tillid, glæde og fordybelse – ja, til det som i min optik er kilden til et liv, som er meningsfuldt.  

Forbindelser, imellem mennesker, kan være som en elastik om håndleddet: 

Nogle gange sidder elastikken stramt og godt, og andre gange sidder den lidt løsere. Men elastikken er der, og når vi ved det, så kan vi måske komme overens med, at i nogle perioder i livet, så er der tættere forbindelse end andre gange? 

Hvis du mærker ensomhed, hvad gør du så? 

Er du OK med det? Handler du på noget? Hvordan passer du på sig selv? 

Hvis du har lyst til at dele, så kan andre måske føle sig mindre forkerte, da ensomhed jo er en eksistentiel grundfølelse, som lever i os alle, men det er sjældent noget, vi taler om. Så lad os sammen bryde tabuet.  

Jeg ønsker dig en eftertænksom dag. 

Kærligst, Camilla.