Angst hos børn

Børn, som har angst, er et stigende problem i vores samfund. 

Man anslår, at over 350.000 mennesker i Danmark er berørt af angst. Her er der så både om børn og voksne. Det er et ekstremt stort tal, og derfor et emne, som berører mange, og som er meget relevant at sætte spot på. Det vil jeg gøre i dag. Mange har efterspurgt et indlæg om det, so here goes: 

Jeg møder mange børn, unge og voksne med angst. 

Men især er børn i aldersgruppen 8-13 år stærkt repræsenteret. Mange forældre spørger mig, om børn har mere angst i dag end dengang, hvor jeg fx var barn. Det tror jeg ikke på, men vi er i dag blev langt dygtigere til at hjælpe børn, og unge mennesker, som har angst. Det er også i dag kendt, at angst ikke er noget, som man skal finde sig i. Det kan afhjælpes. Relativt hurtigt. 

For 20 år siden. 

Jeg møder børn, som forventes at kunne en masse. Børnene tænker på dem selv (ret tidligt i livet) som mennesker, som skal nå noget – på en bestemt måde. De skal frem mod noget, et mål. Et mål som typisk er udefineret for dem selv, men noget som ligger i luften. Her tænker jeg ikke nødvendigvis på krav fra samfundets side, omkring skolemæssige præstationer, men i højere grad på de sociale krav. Det er min opfattelse, at de her søger at leve op til noget. De skal kunne og gøre noget bestemt, sige de rigtige ting, de skal kunne være alene hjemme, de skal kunne sove hos kammerater tidligt osv. Der er mange ting i dag, på den måde, som virker anderledes end for 20 år siden. Der er i hvert fald mere spot på de ting. Det kan, ufravigeligt, betyde at nogle børn bliver presset, da det jo ikke er alle som trives lige godt med det. 

For 20 år siden blev man som barn ikke stillet så mange spørgsmål, som det er tilfældet i dag. Det var mere: “God tur på lejr, vi ses om 3 dage”. Der var ikke noget med om man kunne blive hjemme eller blive hentet hjem. Forældre hvilede på en måde mere i, at det var sådan, det var.  

Det virker anderledes i dag… 

For 20 år siden talte man ikke om angst hos børn og unge mennesker på samme måde heller. Derfor anede man jo heller ikke, hvad man skulle gøre dengang, når et barn oplevedes som bange eller frygtsom – man tog det måske ikke så tungt? Jeg kan selv huske at blive puttet om aftenen og være bange for mørket. Men døren blev lukket, og der blev sagt godnat! Uden så mange dikkedarer. Jeg lever stadig. 

Verden ER stor. 

Det er min erfaring, at verden i dag hurtig bliver stor for børn og unge mennesker. De bliver fx. udstyret med en Iphone tidligt i livet. Den gør dem det muligt at få et verdens – udsyn. Det kan på mange måder være godt, men det betyder samtidig også, at de ekstremt hurtigt skal forholde sig til mange ting. Hvordan skal man fx svare på en sms? Skal man ringe tilbage, når der er blevet ringet til én? Hvad med Instagram og Snapchat? Hvilke billeder må de putte ud på det store internet? Hvad får de surfet ind på af nyheder, som kan give tanker omkring død og ødelæggelse? JA! Der er dælme meget, som børn helt ned til 6-7 års alderen skal forholde sig til. 

Jeg tror på, at vi skal hjælpe børns verden til at blive mindre. Når børn bliver bange, så kan det handle om mange ting, men vi skal måske hjælpe dem til at få verden til blive mindre, inden vi kaster ordet ”angst” efter dem? 

Angst er virkelig et stort problem. 

Når trivslen påvirkes i en sådan grad, at barnet ikke længere kan/gør de samme ting, som det tidligere har gjort, eller når noget bliver så pinefuldt, at barnet trækker sig eller på anden måde, så er der brug for hjælp. 

Jeg møder børn, som trækker sig fra det sociale fællesskab, fordi de føler sig forkerte. Jeg møder også børn, som ikke kommer i skole på grund af angst. Jeg møder børn, som har uforklarligt ondt i maven, og som er presset i så høj grad, at de græder hver dag. Så altså, jeg møder dem alle sammen. Både dér, hvor det er konkret angst for noget og mere ukonkret angst for noget. 

Jeg arbejder, som du måske ved, med Mindfulness sammen med børnene. Det bevidste nærvær, som kan være ekstremt relevant, når vi taler om børn (ja, i det hele taget), men børn har især har en helt unik adgang til deres medfødte nærvær. De er ikke så langt væk fra det, som vi voksne kan være. Derfor giver det god mening for mig, at lave Mindfulnessøvelser med børnene. Vi taler også om, hvordan psyken og kroppen hænger sammen, og jeg indfører dem i deres egen håndteringsmuligheder, når angsten melder sig på banen. De kan godt. Mange børn og unge mennesker har mistet troen på deres egen kunnen, og den skal vi have gravet frem igen. Jeg arbejder også med deres selvværd og deres selvtillid, hvilke ofte har lidt stor nød, når angsten har sat ind. 

Jeg kan ikke skrive her, HVAD jeg gør. Grunden til, at jeg ikke kan det er, at det er så individuelt. Fra barn til barn. Fra ung til ung. Men jeg tegner, fortæller, taler, skaber et nærværende rum, vi laver øvelser, og de får små opgaver for fra gang til gang. 

Det virker! 

Deres nervesystem bliver beroliget. Mange af børnene og de unge menneskers alarmberedskab har været mere eller mindre ALERT længe. Derfor er det, i sig selv, vigtigt at få nedbragt. Jeg hjælper dem med at få integreret mere nærvær og mere ro i deres liv. Og ja… Det virker! (som overskriften på dette afsnit også antyder). 

Så, for at svare på om angst er et større problem i dag end for 20 år siden (som overskriften antyder, at jeg har en mening om), så er det min erfaring, at det er det ikke. Vi er bare blevet klogere, og vi ved meget mere i dag, end vi nogensinde har gjort før. Det kommer vores dejlige børn og unge mennesker til gode. 

Til jer forældre derude. 

Inden I tænker angst, så prøv at se hvad I kan gøre for at gøre verden mindre for jeres barn. Er der nogle krav, som er blevet for store – måske uden I har lagt mærke til det. Trænger jeres barn til at få mere søvn, måske bedre kost og mere frisk luft? Som bekendt så hader dæmoner frisk luft, og frisk luft er altid godt. Prøv at se om du kan berolige nervesystemet så meget som muligt. Blide tryk på kroppen, anskaf nogle gode meditationer (fx Mariehønen, som du kan købe her), og se om det virker. Hvis ikke, så er hjælpen nær, og vid at det ikke behøver at tage lang tid at få skovlen under en begyndende angst. Jo før, jo bedre. 

Efterlad endelig en kommentar, hvis der er noget af dette, som du kan genkende  

God fredag til dig. 

De kærligste hilsner fra 

Camilla.