Uddybende svar til dig, som handler om min kommende uddannelse.

Kære du!

 

Til efteråret er det igen muligt at komme på uddannelse hos mig. I den anledning er der kommet en del spørgsmål i indbakken og jeg tænkte, at det kunne være en god idé at svare på dem her, så alle kan læse med. Hvis der er noget, som jeg ikke kommer omkring, så må du endelig skrive og så kan jeg flette spørgsmålet ind her.

 

  • Hvem er uddannelsen rettet mod? 

Dette spørgsmål er ét af dem, som går ret meget igen. En del er i tvivl om, om den er rettet mod nogle specifikke fagligheder. Til dette kan jeg helt kort svare: Den er til dig, som arbejder med børn/unge eller selv har børn/unge mennesker, og som har en nysgerrighed på, hvordan du kan skabe mere trivsel i deres liv. Hvis du er optaget af nærvær, relationer, Mindfulness og fordybelse i forhold til børn og unge mennesker, så er uddannelsen noget for dig.

  • Hvor mange mennesker kommer der?

Jeg elsker mindre grupper, hvor der er plads til at komme omkring hver enkel deltager. Hvor der er plads til tankerne, følelserne og eftertænksomheden. Derfor lukker jeg også for tilmeldningerne, så holdet er fyldt, som i dette tilfælde er ved 15 deltagere.

  • Hvorfor koster uddannelsen ikke mere?

Ha ha…. Det er ikke så ofte, at der kommer et kritisk spørgsmål til prisen, når den er i den lavere ende. Jeg tror spørgsmålet kommer fordi, at min tidligere uddannelsen MBM-uddannelsen, som kørte succesfuldt i 5 år, var noget mere bekostelig. Jeg har truffet et valg om at skifte lokationen ud og at vi mødes á 2 intense omgange, hvilket kan holde prisen lavere. Plus, så er der ikke overnatninger inkluderet i prisen denne gang. Det kan du selv vælge til. Alt i alt betyder det, at jeg kan holde prisen på et helt andet niveau end tidligere.

  • Hvad kan jeg bruge uddannelsen til?

Det hænger måske lidt sammen med det første spørgsmål. Jeg vil sige, at uanset om du arbejder med mennesker eller selv er forælder, så er denne uddannelse én, som du vil få en masse med fra – både teoretisk viden, men ikke mindst også en masse ideer, øvelser og forslag til ting, du kan gøre anderledes i din helt almindelige hverdag/i dit arbejdsliv for at komme tættere på dig, dine værdier, ønsker og længsler. Så jeg vil næsten ønske at alle ledere eller ægtefæller sendte sine medarbejdere eller partnere afsted. Der er så meget guld at hente i forhold til mere trivsel og glæde.

  • Hvilke emner kommer til at fylde?

Vi kommer omkring så mange relevante emner, som: Relationer, empati, Mindfulness og nærvær imellem os mennesker. Hvad sker der, når alt glipper? Hvad sker det med vores forbundethed til andre mennesker, når fx. stress, depression eller angst melder sin ankomst? Hvad sker der med vores børn og unge mennesker, når de rammes af stress eller angst? Der vil altså også være en del arbejde med dig selv og din egen forbundethed til dig selv. Du er ikke noget i kraft af dig selv. Du er kun noget i kraft af andre mennesker.

 

  • Kan jeg dele betalingen op i 2 bidder?

JA! Det kan du. Prisen er: 14.500 kr. alt inklusive (også forplejning på vores dage sammen) og du skal betale første rate ved tilmeldingen og så næste rate d. 1. august senest. Du kan også få din arbejdsgiver til at betale for uddannelsen, da den bestemt vil være relevant på din arbejdsplads.

 

Jeg tror, at det var det her for i dag. Er der noget, som du ikke har fået svar på? Så lad mig det endelig vide. Jeg kæmpeglæder mig til det hele.

 

De varmeste hilsner fra

Camilla.

 

 

Del indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *