Indimellem udvikler vi os mest, når vi træder et skridt tilbage.

Kender du det der med, at når du følger med i andres karrierer og udvikling, så sker der noget knap så fedt indeni dig? Du ser, hvordan de kan det ene og det andet? Du ser, hvordan de både kan jonglere familieliv, en spændende karriere, de går til eksamen i det ene eller det andet samtidig med at de deltager på alle mulige spændende workshops, kurser eller retreats?

Har du prøvet at stå lidt forpustet og kigge på og tænke: “Hvorfor har jeg ikke energi eller overskud til det der?”

For det første, så ved du faktisk ikke om alle de mennesker, du kigger på, HAR overskuddet til det, de laver. Det kan du ALDRIG vide noget som helst om.

Det er heller ikke vigtigt, hvad andre mennesker gør. Faktisk kunne det ikke være mindre vigtigt, fordi det fortæller ikke dig noget som helst om noget som helst. Det vigtige er dig og din proces. Så der er flere ting i spil, når vi ser på andres proces. Det kan være, at du mærker:

• Misundelse
• Længsel
• Lyst
• Frygt
• Tristhed

Eller måske noget helt, helt andet. Men prøv at spørg dig selv, og vær ærlig i den samtale med dig selv: Hvad mærker du, ægte?

Indimellem, så kan vi tro, at vi har lyst til alt det, som andre har gang i. Men kommer lysten egentlig inde fra dig eller er det noget  som er skabt at de rammer, du er i? Måske er det den sandhed, som du har købt ind på? Måske er denne sandhed slet ikke din

Jeg møder mange mennesker i min klinik, som føler sig forkerte, fordi de ikke har energi til alt det, som andre gør.

De kigger på kollegaen, og så bliver de helt forpustet, når vedkommende igen har dage til uddannelse. Mange føler, at de SKAL være i udvikling og proces med et eller andet, hele tiden, for at være gode nok som mennesker.

Det er min erfaring efterhånden, at den allerbedste måde at udvikle dig på er indimellem at stå helt stille. Faktisk måske endda spare lidt på ordene, og tillade dig selv bare at være. Lige nu og lige her.

Indimellem skal vi bare se skyerne drive forbi. Indimellem skal vi bare tage vores bedste sko på, og gå en dejlig tur i skoven. Indimellem skal vi lave simreretter, og bare lade noget koge stille og roligt. Det er ikke meningen, at du altid skal være igang med noget nyt og det er ikke meningen, at du altid skal jagte nye mål.

Indimellem skal du bare være lige her. Midt i din næste vejrtrækning.