Nye begyndelser…

Kender du følelsen af at ville noget mere eller noget andet?

Drømmer du om nye begyndelser? En ny start på noget?

Den følelse kender jeg rigtig godt. Følelsen har især banket på de sidste måneder, måske endda hele 2024. Jeg har også foretaget en masse justeringer undervejs, i løbet af året, men jeg er nu endnu mere klar til at tage mere fat. For mig er forandringer helt naturlige i et helt almindeligt liv. Nye begyndelser kan starte hele tiden.Liv leves, erfaringer gøres og vi forandrer os alle undervejs. Derfor er det også helt naturligt, at nogle af de ting, som du måske før godt kunne lide, ikke længere giver dig samme glæde. Det kan også være, at du før har haft et drive i forhold til at opnå noget bestemt, men at du nu er et andet sted og nu har du brug for noget helt andet. Det er sådan, det er at være menneske.

 

Nye begyndelser, hvad er det?

Det sker hele tiden. Muligheder for en ny begyndelse får du i ethvert øjeblik. I ethvert åndedrag. Helt basalt set kan man jo sige, at du kun kender til din fortid og dette nuværende øjeblik. Du aner ikke, hvad der venter om 2 minutter eller om 2 år. Du kan have en idé om, hvad der udfolder sig. Men i bund og grund, så er fremtiden hypotetisk for både du og jeg. Det er både lidt skræmmende, men også vildt spændende. Det giver jo faktisk du mulighed for at forme det liv, som du ønsker dig. Der kan være forhindringer af forskellige slags, i dit liv, så ikke muliggør de kæmpestore forandringer, som du ønsker du lige nu, MEN der er altid skridt, du kan tage i den retning, som du ønsker dig.

Jeg tror ikke, at “alt er muligt for alle”, men jeg tror, at mange ser flere forhindringer end de behøver.

 

Jeg er lige blevet 45 år.

Jeg tror ikke, at jeg sådan er heeeelt halvvejs i livet, men det nærmer sig da – dét gør det. Det kan jeg vist ikke komme udenom. Måske er du samme sted? Måske hungrer du efter, at der skal ske noget andet. Det kan være i stort eller småt? Jeg har mærket “noget” puste mig i nakken. Egentlig tror jeg godt, hvad der reelt kalder. Men det som reelt kalder, kan jeg ikke lige nu handle 100 % på. Det er ikke tiden endnu. MEN jeg kan handle i det små, og på andre parametre. Det er ikke altid, vi kan gøre lige præcis dét, som vi mærker et træk imod – men så kan vi omformulere det, så det passer ind i livet, som det ser ud lige nu.

 

2024 har budt på store forandringer.

Jeg har igennem dette år taget små hverdagsvalg som betyder, at der er kommet meget med ro og nærvær ind i livet. Jeg startede året ud med to måneder, hvor jeg næsten ikke arbejdede, men bare tillod mig selv at være uden krav om indtjening eller præstation. Det betød, at jeg fik dyrket meget mere motion, jeg fik tænkt tanker til ende, jeg sov som en sten, jeg havde et skønt overskud til at tage flere intiativer m.m. I marts måned satte jeg lidt mere arbejde i kalenderen, og fandt en anden og meget bedre rytme i min hverdag, som betyder, at hverdagen som den er nu, bare er SÅ meget bedre end før. Den arbejdsrytmer er nu fortsat gældende. Dette skifte havde jeg ikke været i stand til at gøre, hvis ikke jeg havde sat noget på pause.

 

De små pauser er så vigtige, men faktisk også de lidt større pauser. Tager du dem indimellem?

 

Dette år har også budt på masser af forandringer for vores børn, og samtidig har der været nogle vigtige milepæle for os forældre også. Jeg mærker, at jeg har en melankoli i kroppen. Noget er slut. Det er, som det skal være, men shit hvor er det også helt underligt. Det her med at få store børn, som nu er mere eller mindre voksne, dét er altså en vild rejse, synes jeg.

 

Nye begyndelser kræver ofte lidt mod.

Mod er mange ting og ofte mister vi modet, på grund af nogle mentale forhindringer. Ofte lægger vi slet ikke mærke til, hvad det er, der står i vejen, da vi ikke giver os selv muligheden for at mærke ind i det. Mentale forhindringer kan faktisk hindre dig i at nå dine drømme eller leve et liv i tilfredshed. Mentale forhindringer kan vise sig på mange måder. Det kan være: Negative tanker, frygt, lavt selvtillid eller angst. Det kan virkelig påvirke dig at tage de beslutninger, som du har brug for at tage, hvis du sådan virkelig ægte giver dig selv muligheden for at mærke efter.

At arbejde med de mentale forhindringer kræver ofte selvrefleksion og støtte fra andre mennesker. Hvis du har noget, som du bare mærker, du har brug for. I stort som småt, så kan det være en kæmpe hjælp at sige det højt. Du må gerne række ud efter mennesker, som skal hjælpe dig. Det kan være en god ven, din partner, en kollega eller en psykolog. Du står ikke alene, heller ikke selvom det måske kan føles sådan.

Husk på at mod ikke er et fravær af frygt, men er handler om evnen til at handle til trods for frygt. Mod udvikles over tid, når du får nye erfaringer med at mærke din egen styrke til at turde handle på de forandringer, du mærker et behov for at lave i dit liv.

 

Du kan altid række ud til mig. Jeg vil gerne hjælpe dig med at sortere i det, som fylder i dig. Læs meget mere om min tilgang her: Ja tak, lad mig læse.

 

Indimellem så overvurderer vi, hvad vi kan nå på kort tid, men vi undervurderer, hvad vi kan opnår over en længere periode, hvis vi tager nogle små skridt i den retning, som giver os muligheden for at leve det liv, vi ønsker os.

 

Jeg ønsker dig en god dag.

Kærligst,

Camilla.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Del indlægget

One comment

  1. Hejsa Camilla
    Dejligt at følge dig og læse med, det at kunne spejle sig styrker modet til at turde. Nye begyndelser har sin berettigelse uanset alder – med mine 65 år og måske 2/3 henne i livet sætter jeg stadig pris på at kunne indstille GPS’en på en ny retning, når hjertet fortæller, der er brug for det. Jeg har været på efterløn et par år og er igen begyndt at arbejde lidt. Det er skønt på den måde at få fodret sin indre fagnørd og refleksive trang og samtidig bidrage til det fælles bedste.
    Tak for dine inspirerende indlæg og god søndag.
    Kh Dorthea

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *