Tør du være sammen med dine venner om det, som er svært?
Enten kan du selv have brug for en udstrakt hånd ELLER du har nogle mennesker i dit liv, som går igennem noget svært. Måske ser du, at en kær ven/veninde ikke har det godt, men du lukker øjnene for det, og håber, at det går over igen. Af sig selv. Måske tænker du, at du ikke har prøvet at stå i samme situation, så du ved ikke, hvad du skal sige – og så lader du være med at gøre/sige noget overhovedet.
Det er det sidste, som jeg vil holde fokus på i dag.
Der kan være rigtig mange årsager til, hvorfor det kan være svært at tage fat og sige: ”Hey, jeg ser dig, og jeg har lyst til at ses og sludre – skal vi drikke en kop kaffe”? Du kan være konfliktsky, du kan være i tvivl om, om du siger ”det rigtige” eller gør “det rigtige”, du ved ikke om du er tæt nok på til at række ud eller noget helt, helt andet kan være i spil. Årsagerne kan være virkelig mange og meget forskellige. Det er jeg godt klar over. MEN du skal vide, at hvis du ikke gør, siger eller skriver noget overhovedet, så bemærkes det. Det gør ondt, og det kan føles, som en virkelig dyb afvisning for den, i den anden ende af relationen, som gennemgår noget svært, og som er ked af det lige nu.
Jeg oplever, at mange er bange for, at gøre andre mennesker kede af det. Èn ting er sikkert: Hvis verden er væltet for din ven, så kan du ikke sige eller gøre noget, som kan gøre din ven mere ked af det. Han/hun er ked af det. Og kan ikke blive mere ked af det. Så det kan du være helt rolig omkring. Jeg ved, at det kræver noget mod at hive fat, der hvor andre måske ikke gør. Men det værdsættes, og hvis din ven/veninde begynder at græde, så er det OK. Det er blot følelser, som vil ud af kroppen og det er et sundhedstegn.
Meget, meget tit er der mere brug for dine ører end dine ord.
Jeg har bemærket, at vi er rigtig bange for at tage fat!
… Dér, hvor livet kan gøre ondt.
Det handler ikke om, at vi skal være hinandens psykologer. For det skal vi ikke, overhovedet. Den del er der professionelle til at tage sig af. Men du skal heller ikke være professionel, fordi du skal bare være dig, som er i en relation til et menneske, du holder af. Du skal bare være dig, vær nysgerrig, vær opmærksom, lyt og vær til stede. Livet er ikke kun lutter lyserøde glansbilleder. Liver niver, og livet gør også ondt. Og når det gør det, så er det virkelig vigtigt, at vi også stepper op. Jeg vil virkelig gerne slå et slag for, at vi:
- Sender en sms
- Ringer
- Sender en mail
- Sender en buket blomster
- Putter et brev i postkassen
- Leverer nogle boller eller endnu bedre: En omgang aftensmad til døren.
- Invitere på kaffe
- Har en skulder klar, og nogle store ører, som lytter og som IKKE kommer med gode råd
- Er vedholdende. Det er ikke sikkert, at du får svar, men bare bliv ved. Det bemærkes!
- Spørg igen – også, når tiden er gået lidt. Det er rart, at vide at der er nogen, som er opmærksom, også selvom tiden er gået.
… når livet er svært i den anden ende. Indimellem kræver det ikke meget, og andre gange kræver det lidt mere tid og mere nærvær.
Husk på, at der er brug for dig.
Der er brug for at mærke, at du også er der, når krisen kradser Der er ikke altid brug for masser af gode råd, eller meget snak, men der kan blot være brug for at fortælle, hvordan livet også kan være, lige nu. Måske kommer der ikke så meget ud af din mund, men så øv dig i at det er OK, at der er stille. Træk vejret. Helt ned i maven.
En relation er noget, vi skaber sammen med et andet menneske. Det er altså ikke noget, som kommer af sig selv. En relation kan blomstre. En relation kan slides op. En relation kan være dyb eller overfladisk. Men det, som er vigtigt at forstå er, at indmellem skal du yde mere i en relation end på andre tidspunkter. Hvis du selv har haft brug for hjælp, så husk på det. Så kan det være, at der er brug for dig på et andet tidspunkt. Hvis du vælger, på trods, ikke at gøre noget, hvilket selvfølgelig er helt OK, men det kan have konsekvenser for tilliden til dig. Det skal du blot have med i dit regnskab.
Lad os være der mere for hinanden. Og ikke være så bange… Alt bemærkes – især dit fravær.
Jeg vil slå et slag for mere fællesskab. Jeg vil heppe på os, som mennesker. Vi skal turde meget mere. Vi skal steppe op. Vi skal bare gøre noget. Vi kan stoppe med at gøre ingenting.
Livet leves i modpoler. Der er lykkelige stunder. Der er krisetider. Vi skal turde rumme det hele. Sammen. På den måde kan vi slå lidt af ensomheden ihjel. Vi har aldrig været/følt os mere alene, end vi gør lige nu.
Hav en fantastisk dag.
Kærlig hilsen
Camilla.
