Min kringlede vej til psykologistudiet
På Instragram lavede jeg, i denne uge, et indlæg om at du ikke må droppe dine drømme.
Flere skrev, og spurgte til den lidt kringlede rejse, som jeg skulle på for at læse psykologi. Derfor vil jeg her fortælle lidt om min rejse hen imod drømmen om at blive psykolog. Jeg håber, at hvis du kender nogen, som drømmer om noget, men som tror at det er umuligt, at du så vil vise dem dette indlæg. ALT er muligt. Det er ikke altid nemt, og det kræver en indsats – men det kan lade sig gøre.
So…. Here goes!
På handelsskolen (jeg er blå student) opsøgte jeg min studievejleder. Jeg havde set frem til at fortælle hende, at jeg ville gå efter det, som jeg havde drømt om hele mit liv: At blive psykolog. I mange år havde jeg drømt om, at sidde i en klinik og hjælpe mennesker, som havde det svært. Jeg forestillede mig, at jeg skulle blive gammel – mindst 80 år gammel, og stadig arbejde i min klinik, som en gammel og garvet rotte i faget. Jeg skulle skrive en masse bøger, og jeg skulle holde en masse foredrag. Det var min drøm. Jeg var 16-17 år gammel, og jeg var meget opsat på at tale med hende om denne drøm, jeg havde haft i mange år.
Hun havde dog en nedslående besked til mig: ”Camilla, dine karakterer er simpelthen ikke gode nok. Psykologistudiet kræver et højt snit, og kvote 2 er umuligt for dig også, da det kræver så mange point og så meget tid. Så jeg synes, at du skal bruge dit høje snit fra spansk til noget i stedet”. Til historien hører, at jeg boede et år i Panama i 10. Klasse, og lærte flydende spansk. Derfor tænkte hun vel, at det ville være nemt og godt for mig at gå dén vej.
Jeg var ikke den mest selvsikre pige i verden, så jeg lyttede til hendes ord og blev enig med hende om, at hun nok havde ret. Jeg måtte kigge andre veje.
Jeg blev student, og så søgte jeg ind på Handelshøjskolen i Aarhus. Jeg søgte studiet: Spansk og kommunikation. Og jeg kom ind.
Så… Jeg flyttede fra Vestjylland, nærmere betegnet Ringkøbing, for at læse på Handelshøjskolen. Mine forældre købte en lejlighed til mig, tæt på skolen, så alle brikkerne var ligesom på plads. Det hele skulle være nemt. Jeg startede på skolen, men jeg havde det ikke godt. Jeg følte mig ved siden af, udenfor, underlig til mode, trist og utilstrækkelig. Så omkring juletid, på første år, stoppede jeg op, og spurgte mig selv, hvad der skulle til for at blive mere glad. Det var ikke nemt, fordi jeg var jo startet på noget, og alle skinnerne var ligesom lagt ud for mig. Og dér hvor jeg kommer fra hopper man ikke bare fra noget, fordi det er lidt svært. Man holder ud.
Men tilbage til svaret på spørgsmål omkring, hvad der skulle til for at jeg kunne finde noget glæde, lå lige foran mig: Jeg ville tilbage til drømmen om psykologi. Så jeg opsøgte en studievejleder i Aarhus midtby. Fik kyndig vejledning i, hvordan reglerne for kvote 2 hang sammen. Jeg blev mødt i, at det kunne lade sig gøre. Vejen ville blive lidt lang og kringlet, men det var IKKE umuligt.
Så blev der tændt lys i drømmen igen.
Jeg valgte at gøre det første år på Handelshøjskolen færdigt, fordi sådan gør ”man” ude vestpå. Her hopper man ikke bare fra noget, fordi noget bliver lidt vanskeligt. Så første år blev færdiggjort, og så startede en 4 årig lang rejse, hvor jeg skulle samle point sammen. Masser af point til at komme ind på psykologistudiet.
Det lykkedes mig. Jeg lavede lidt forskelligt i løbet af de 4 år. Men fælles for årerne var, at jeg havde snuden i sporet og ville én vej og det var: Fremad.
Jeg har nu arbejdet som psykolog i små 15 år. De fleste af årerne som selvstændig forretningsdrivende. Jeg elsker min hverdag, og jeg elsker mit arbejde. Drømmen er gået i opfyldelse. Der er stadig masser af drømme, men grundstenene er lagt, og jeg tør i dag at gå fuldstændigt og fokuseret efter dét, som JEG gerne vil. Der er ingen, som skal fortælle mig, at noget ikke kan lade sig gøre. Der er ikke andre, som skal diktere mit liv og ej heller mine valg. Men det vidste jeg ikke dengang. Jeg var ung, uerfaren og meget søgende.
Min pointe til dig, som drømmer om noget, er: Drop ALDRIG drømmen. Heller ikke, hvis du ikke lige kan se vejen foran dig. Men dét som du skal er, at du skal søge råd og vejledning hos nogle, som også har taget nogle chancer, og som kan se lyset i dig. Dét skal du ALTID huske.
Og til dig som skal vejlede: Du har en stor magt, og pas på den. Lad ikke dine egne begrænsninger eller din egen frygt stå i vejen for at lytte til et andet menneskes drøm eller andres ideer. Gør du det, så kan du risikere at slukke en masse sprudlende drømme – og det er en skam.
Kærlig hilsen
Camilla.
