Frygt
Kender du det?
Så blev det fredag igen og igen og igen. Pludselig er det jul igen. Tiden går, ungernes fødder er vokset endnu en størrelse og pludselig så skal de et klassetrin højere op? Ja, og din fødselsattenst viser også, at det er rigtig nok at tallet bliver højere og højere?
Måske føler du, at du befinder dig i en zombie-agtig tilstand i det, som vi kalder livet?
Sådan er der mange, der har det! Så du er ihvertfald ikke alene. Det er sgu altid rart at vide, at man ikke er alene med ting. Sådan har jeg det. Da jeg mistede min far snakkede jeg med de mennesker, som også kendte til alle de hvirvlende følelsesmæssige tilstande, jeg befandt mig i. Jeg læste også i bøger, som overbeviste mig om, at jeg var helt normal og ikke var ved at blive sindsyg (for sådan havde jeg det lige en overgang – jeg troede ikke, at jeg skulle blive “mig selv” igen) . Det hjælper altid at række ud efter mennesker, som har gået noget af vejen før mig (og dig), og være sårbar og ærlig. På den måde kan vi forbinde os med hinanden og hjælpe hinanden.
Det er ikke alting, der er nemt at italesætte – eller KAN italesættes.
Derfor skriver jeg dagbog. Hver morgen. Det har jeg gjort i en del år efterhånden. Nogengange er det bare kort og godt omkring, hvordan jeg er vågnet, og hvordan jeg har det. Andre gange, så er der mange ord, som presser sig på. Det er sådan en dejlig stund med kaffe i den ene hånd og blyant i den anden. Jeg går engang imellem tilbage og ser, hvad fyldte for 2 uger siden eller 2 måneder siden. Noglegange efterlader det mig med et smil på læben, og andre gange med en konstatering af, at ikke alt er nemt. Sådan er livet. Ikke altid nemt. Og ikke altid svært. Det er både og.
Nå, det var det med at gå ned af en ukendt sti.
Gør du egentlig det imellem? Prøver du indimellem noget nyt? Jeg sidder fx. her i Norge, som er resultatet af en gammel drøm om, at prøve at arbejde i udlandet. Vi bor på Aarhus Ø, fordi vi ønskede at prøve noget nyt. Der er lidt store ting, jeg her beskriver. Men det kunne også være de mindre, hverdagsting. Men hele humlen er, at du bliver nødt til at blive bevidst om, hvad der fylder i dit hoved og i dine følelser.
Derfor:
Må jeg udfordre dig? Prøv at skab en stille stund, i løbet af din morgen. Stå 10 min. før op, end du plejer. Lav en kop kaffe/the. Og…… Skriv! Se, hvad der sker. Læg mærke til, hvordan du har det med, at du prioriterer en stund til dig, og læg mærke til, hvad der fylder indeni DIG. Tænk, om du har nogle drømme, som ligger og ulmer. Små som store ting.
Du kan ikke ændre noget, som du ikke er bevidst om.
Jeg vil elske at høre, hvad der dukker op i din ende af verden.
Med ønsket om en dejlig mandag aften i din ende.
Kærlig hilsen
Camilla.
