Forandring er svært
Jeg læser i øjeblikket bogen “Kunsten at være fucking ligeglad.”
“Vi bør ikke stræbe efter at finde det ultimativt “sande” svar for os selv, men derimod gradvist at ændre de ting, hvor vi tager fejl i dag, så vi kan tage en anelse mindre fejl i morgen.” stod der lige pludselig foran mine øjne. Jeg véd det jo godt. Jeg er ikke dum. Jeg véd godt, at forandring ikke sker i løbet af 5 minutter, selvom utålmodigheden indimellem kan være stor. Jeg gad godt, indimellem, at jeg kunne knipse med fingrene, og vupti: Så havde jeg det liv, som jeg længes efter. Men sådan fungerer det jo ikke – jeg ved det godt. Jeg gad det bare godt.
Måske kender du det – gad du også godt, at den magiske knap fandtes?
Hvor ville det bare være nemmere, hvis alle de ting vi ønsker os for vores liv forandrede sig med et snuptag. Men sådan er virkeligheden ikke, for nogen af os.
MEN, forandring kan godt ske.
Det kan de virkelig godt.
Det er jeg et levende bevis på.
Det er du også fordi, at du er et skabende væsen. Du skaber alt det, du har i din dag, hver dag. Jeg ved godt, at vi bliver præsenteret for forskellige skæbner, men vi bestemmer selv, hvordan vi forholder os til den skæbne/det liv, vi lever. Vi bestemmer selv, hvordan vi “spiller vores kort” så at sige.
Livet skal indimellem have et eftersyn.
Akkurat lige som din bil, din krop og din økonomi. Allesammen er elementer i det liv, som du lever. Alle er de små af det, som danner det liv, du lever. Så, når du tager de store briller på og kigger på dit liv lidt udefra – hvad ser du så? Hvad mærker du, når jeg fx. skriver disse punkter:
- Er du tilfreds?
- Er du glad?
- Sover du godt om natten?
- Smiler du dagligt?
- Omgiver du dig med mennesker, som vil dig det godt?
- Drikker du for meget alkohol?
- Har du nogle længsler?
- Har du nogle drømme, som du ikke tør sige højt?
- Har du angst hver dag?
- Græder du mere end du plejer?
- Lever du efter de værdier, du har i dit liv?
- Er du led og ked af det arbejde, du får løn for?
- Er din krop tilfreds?
- Er du ofte ked af det?
- Oplever du i stigende grad utilfredshed?
Så når jeg spørger dig, hvordan livet mærkes for dig, så er det fordi, at det er vigtigt. Og dit liv kan splittes op i de mindre dele, som punkterne ovenfor – men det kan også være, at du evner at kigge bredt udover dit liv og enten er meget godt tilfreds eller ej. Hvad mærker du?
Vi er, som art, ikke skabt til at leve i ubalance. Vi er ikke skabt til IKKE at have det godt. Det er faktisk en menneskeret. Vi må og skal have det godt. Vi må gerne kræve af livet, at det skal være rart.
Hermed ikke sagt, at livet ikke kan være hårdt og smertefuldt – for dét kan det bestemt. Jeg er selv i en stor forandringsproces lige nu, og det bider indimellem. Det skal jeg love dig for. MEN, jeg må gerne kræve, at jeg oplever mere og mere i balance igen. Jeg skal ikke bare lade stå til. Jeg skal arbejde med mig selv, mit mindset, træffe nye valg, turde stå ved mig selv og mine egne værdier. Det kræver mod at være i. Men processen er nødvendig. Der er en masse, jeg skal lære og det er jo faktisk sindsygt spændende.
Jeg er et søgende og et reflekterende væsen.
Jeg er sulten på livet. Jeg tager virkelig en stor luns af det, som jeg synes giver mig livsglæde og energi. Det har jeg lært hjemmefra – især, har min mor vist mig, at det er OK at være egoistisk. Lige her skal egoisme forståes således: At når jeg har det godt, så får mennesker omkring mig det også godt (eller… jeg bliver nemmere at være sammen med). Når jeg ikke rykker på mine drømme og længler, så mister jeg energi, bliver mere ked af det, hurtigere træt, mere ugidelig og dét er ingen tjent med. Især ikke min familie.
Så jeg har lært at det er OK, at fylde min egen kop inden jeg kan være noget for andre. Dén livslektie er der mange, som først skal lære, når de er voksne. Det er OK. Det er dog vigtigt, at det bliver lært. For, hvis du hele tiden giver og giver uden selv at blive fyldt op – så ender du som en fladmast pandekage – som ikke er særlig lækker.
Udvikling er en uendelig proces, der gentages igen og igen.
Når vi lærer noget nyt, går vi ikke fra at tage fejl til at have ret. Vi går fra at tage fejl til at tage en anelse mindre fejl. Og når vi lærer noget nyt igen, går vi fra at tage en anelse mindre fejl til at tage endnu en anelse mindre fejl, og så videre. Vi er konstant i bevægelse, og der er aldrig noget, som bliver perfekt.
Når jeg læser i den førnævnte bog, så sænkes mine skuldre mere og mere. Ikke fordi, at jeg jo ikke godt vidste det. Men, jeg kæmper lidt med nogle tanker og følelser omkring specifikke begivenheder i mit liv, som jeg gerne ville have gjort anderledes. MEN, jeg skal stoppe med at kladre mig selv, men derimod fortælle mig selv, at jeg er et menneske i en livsproces – akkurat ligesom dig. Jeg lærer hele tiden, og det er ikke altid kønt – eller nemt. Indimellem begår vi fejl, siger dumme ting eller opfører os tåbet. Ingen kommer igennem livet uden. Vi kan så banke os selv i hovedet med det, eller vi kan lære af det – og tage mindre fejl næste gang. Indimellem skal vi begå samme fejl mange gange, inden det går op for os selv, at der rent faktisk kun er os selv til at justere kurs. Men sådan er det!
Jeg øver mig i en større mildhed overfor mig selv.
Når vi så laver fejl eller træder ved siden af, så har mange mennesker tendens til at slå sig selv i hovedet med disse fejl. MEN, lige dét er jeg i proces med. Jeg øver mig i at være mere mild overfor mig selv. Jeg øver mig i at give slip på nogle ting. Jeg synes ikke, at det er vildt nemt – men, med mildheden i baghovedet, så bliver det lidt mindre tungt. Og når noget er mindre tungt, så bliver det nemmere at praktisere mildhed overfor mig selv.
Skal du med? På rejsen imod mere mildhed imod dig selv? Lad os gøre det sammen.
Jeg er i fuld gang. Der sker mange, mange gode ting i min krop og i mit sind i denne forandrende tid. Det er så godt. Det letter og giver mig mere plads til at være mig. Det betyder mere frihed.
Er der noget, du skal slippe? Er der et område, hvor du kunne praktisere mere mildhed overfor dig selv? DEL endelig, hvis du har lyst. Lad os inspirere hinanden.
De kærligste hilsner
Camilla.