Det kom virkelig bag på mig.

Kære du.

Det kan indimellem være en ensom rejse at være selvstændig psykolog. Ret meget af mit arbejde foregår i enerum med mine klienter. Os to. Sådan er det jo helt naturligt i en forretning som min. Jeg nyder også at være en lonely-rider ellers ville jeg finde mig et andet arbejde.

Jeg har altid nydt er at skrive. Om det har været indlæg her på bloggen, artikler eller på mit nyhedsbrev, så er det bare altid en fornøjelse. Det er altid med en vis portion ydmyghed i kroppen inden jeg trykker på “udgiv”. Der er altid en lillebitte frygt for at blive misforstået, hængt ud eller andet, som indimellem kan stikke sit ansigt frem. Jeg har prøvet, godt nok for mange år siden, at komme en tur i “maskinen” på Facebook og det var ubehageligt. Men jeg fortsætter og lader det ikke stoppe mig. Fordi, jeg har alt for meget på hjertet.

Nu er jeg også gået igang med at lege endnu mere med små videosekvenser på Instagram.

 

Det show kan du følge på “Freelancepsykologen”, hvis du har lyst. Der er du altid velkommen til at trykke “FØLG”…. For søren altså – det kræver altså noget at stille sig dér og snakke ind i et kamera. Men jeg ved også, hvor fedt det er, når andre gør det. Men jeg synes, at det er vildt grænseoverskridende. Men nu gør jeg det, sgu!

Grunden til at jeg gør det, er jo naturligvis for at være i kontakt med DIG. Det er så mega skønt, når der er “hul” igennem og jeg får kommentarer herinde eller på mail. Den del er så skøn, fordi så ved jeg, at der er nogen “i den anden ende” som læser med og gerne vil give sit besyv med på vejen. Det er SÅ skønt.

Så da jeg skrev, at jeg havde brug for jeres hjælp, så skal jeg da lige love for at jeg fik den. Det var så mega dejligt, fordi det betød, at jeg fik endnu mere blod på tanden til at fortsætte med at stykke et nyt årsforløb sammen. Det er nu “ude i verden” og i løbet af de første to dage er der kommet to tilmeldinger.

 

Det er jo HELT VILDT og ikke mindst er det nu en realitet, takket være jer allesammen.

Så tak for hjælpen allesammen. Det betød virkelig meget for mig.

 

Skal du læse om forløbet? Så kan du gøre det her. Husk, at alt skræddersys til dig – det er et helt individuelt forløb. Det bliver fantastisk:

Det nye årsforløb

 

Der er således 8 pladser tilbage. Første samtale skal være i september eller oktober. Tidspunktet finder vi naturligvis udaf i fællesskab. Lydfilerne, som jeg laver helt unikt til dig kan downloades og dem kan du lytte til for evigt og altid.

Jeg glæder mig og hvis du er interesseret, så skriv til mig her: Lad os være i kontakt nu.

 

Jeg ønsker dig en strålende tirsdag – måske du kan komme ud og nyde det gode vejr i dag?

 

De kærligste hilsner fra

Camilla.

 

 

 

Del indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *